Pixums 5 tips til jeres parfotos til brylluppet

Jeres bryllupsdag er muligvis den mest fortryllende dag i jeres liv! For at bevare minderne, tager I formentligt mange billeder, i hvert fald til selve festen, men - hvis I har lyst - også af jer 2 som par.

Ved jeres personlige parfotografering kan I komme i den helt rigtige bryllupsstemning, og i fællesskab med fotografen gøres jeres personlige drømme til virkelighed. Hvis I ikke helt ved, hvor I skal begynde, giver vi jer på denne side 5 tips til jeres bryllupsfotografering.

Få jeres følelser frem på billederne ved jeres parfotografering.

På vores hjemmeside giver vi allerede tips til jeres bryllupsdeko, og til, hvordan I efter brylluppet kan se tilbage på bryllupsdagen.

Jeres parfotografering, jeres bryllupsdag: Jeres særlige øjeblik

Jeres parfotos kan tages på selve bryllupsdagen - før, indimellem eller efter dagens øvrige begivenheder. De færreste vil nok vælge at tage billederne på selve dagen, ikke mindst af hensyn til brudens styling. Så skal I blot finde ud af, hvorvidt I vil tage billederne lige efter kirken/rådhuset, altså før dagens øvrige begivenheder, eller senere.

Beslutter I jer for at tage bryllupsbillederne på selve bryllupsdagen, gælder det om at vælge det rigtige tidspunkt. I morgentimerne er der et smukt lyst, over middag er lyset noget skarpere. Om aftenen kan I igen opnå en smuk baggrund, når solen begynder at gå ned.

Overvej, hvornår på dagen jeres parfotografering skal finde sted

Sørg i alle tilfælde for, at der er tid nok til jeres parfotografering, så I ikke lader jer stresse af det. Når alle beslutningerne om, hvor og hvornår parfotograferingen skal finde sted, er truffet, kan I overveje, hvad der skal med på billedet. Vigtigst er, at det er jeres bryllup og jeres parfotografering. Overvej, hvad der passer til jer, og gør lige præcis dét, I har lyst til - føler I jer ikke tilpas, vil det kunne ses på billederne.

1. Hvor skal parfotograferingen foregå?

Hele shootingen handler om jer, og derfor skal stedet være ét, der falder i jeres smag. På bryllupsdagen falder det for mange naturligt, at man tager billederne (i nærheden af) det sted, hvor bryllupsfesten holdes. Alt afhængigt af, hvor stort stedet er, kan det være svært at finde et roligt sted.

Das ganze Shooting dreht sich um euch, deshalb sollte auch der Ort etwas besonderes sein.

I kan evt. overveje, om der findes et smukt sted i nærheden. I bedste fald har I et personligt forhold til stedet, men selv hvis ikke, kan I naturligvis få taget nogle helt specielle fotos.

Er der planter og/eller blomster på stedet, kan I gøre dem til en del af jeres fotos. Eksempelvis kan bruden dufte til en blomst, eller I kan begge to læne jer op af et træ. Er der en trappe, kan I stille jer på trappen med et par trappetrin mellem jer, og kigge hinanden i øjnene. Er der en smuk horisont, kan I også lade jer fotografere bagfra - særligt ved modlys giver det en flot effekt.

Der findes utallige muligheder, og ingen steder er ens. Hold blot øjnene åbne, og prøv jer frem i samarbejde med fotografen - fotografen har helt sikkert også nogle forslag!

2. At posere foran kameraet

Mange er ikke vant til at stå foran kameraet, og derfor kan de føle sig utilpasse ved situationen. Det er altså helt normalt, hvis I ikke straks føler jer tilpasse foran kameraet. Har I besluttet jer for en parfotografering på bryllupsdagen, er det dog heller ikke sikkert, at I har alverdens tid til at vænne jer til situationen.

Damit ihr nicht ganz verloren seid, könnt ihr schon vorher Posen üben.

For at I ikke føler jer helt fortabte på selve dagen, kan I på forhånd øve, hvordan I vil posere. Det gode er, at I er sammen om det. Det har flere fordele: F.eks. kan I støtte jer til hinanden. Her er nogle idéer til jer:

  • Fremvis jeres vielsesringe: Tag et par billeder, hvor jeres hænder er i fokus.
  • Dans et par trin, så billedet ser levende ud.
  • Hop op i luften sammen.
  • Bærer bruden et slør, kan I lege lidt med dét, evt. gemme jer under det sammen.
  • Én af jer kan give den anden et kærligt kys på panden.
  • Én af jer kan holde om den anden bagfra, evt. lægge hovedet på skulderen af den anden.

3. Hav øje for detaljerne

Bed fotografen om at være opmærksom på detaljerne. I har formentligt brugt megen tid på at finde den rigtige brudebuket, de rigtige sko og, ikke mindst, ringene - lad derfor alle disse ting være en del af jeres bryllupsbilleder, så kan I altid kigge tilbage på det.

I kan endvidere lade rekvisitter være en del af jeres parfotografering. Overvej, hvad der kunne passe til jer - er det venezuelanske masker, kulørte sko, kridttavler, hvorpå I kan skrive noget? Eller foretrækker I det helt minimalistisk? Spørg evt. fotografen efter forslag på forhånd, måske kan han/hun endda medbringe et par rekvisitter, så I ikke selv skal tænke for meget over det.

Für das Paarshooting könnt ihr auch spezielle Requisiten mitnehmen.

I kan opnå en helt særlig grad af personlighed på billederne ved at bruge fotofremkaldelser på billedet, f.eks. jeres forældres bryllupsfotos eller billeder af jer som børn.

4. Tag et foto til takkekortet

Sørg for, i løbet af jeres parfotografering, at tage et passende billede til jeres takkekort. En oplagt idé er at tage et billede med et skilt, hvorpå der står "tak". Som ved alt andet gælder det, at I skal gøre lige præcis dét, der passer til jer. Eksempelvis kan I sørge for, at farven (eller en af farverne) fra bryllupsdekorationen går igen på dette billede.

Brug også parfotograferingen til at få taget et flot takkekort til efter brylluppet

Kig gerne direkte ind i kameraet på dette billede - så er det næsten som om, I kigger hver en gæst i øjnene og siger tak.

Når I så er færdige med at planlægge bryllupsfesten, er der stadigvæk en beslutning at træffe: Hvilket format skal kortet have?

5. "Trash the dress"

Vi er godt klar over, mange vil hæve øjenbrynene ved dette tip. Vi tager det alligevel med, for måske er der nogen, der finder det rigtigt fedt! Måske har I allerede hørt om konceptet "trash the dress"? Det stammer fra USA, og går ud på, at man efter brylluppet mere eller mindre ødelægger bryllupskjolen - eller pynter den, om man vil...

Nogen går så langt for at få et anderledes bryllupsbillede, at de nærmest ødelægger kjolen. Fænomenet kaldes

Et eksempel på, hvad man kan gøre, er, at man tager maling, evt. spraymaling, med til parfotograferingen. Med forskellige farver kan man opnå nogle rigtigt fede effekter, hvis man ikke er bange for at blive beskidt. Vær dog opmærksom på at købe farver, der kan vaskes af huden igen.

En anden idé er, at lade vand være en del af jeres billeder: Har I vandpistoler eller måske en brønd, en sø eller havet i nærheden? Pjask vand på hinanden eller dyk måske endda helt ned under vandet - på den måde opnår I helt sikkert fantastiske, sjove og anderledes billeder. Har I mod på bare en lille smule vandpjasken, kan I i de fleste tilfælde godt undgå, at kjole og jakkesæt er helt medtaget efterfølgende.

Det er jeres bryllupsfotografering... hav det sjovt!

Som tidligere nævnt: Det vigtigste er og bliver, at I er jer selv, at I føler jer tilpasse, at jeres parfotografering foregår, som I gerne ønsker - for på den måde kan I bedst muligt sikre, at I efterfølgende er tilfredse med billederne.

Søger I endnu mere inspiration til jeres bryllup? I vores temaverden "Alt til brylluppet" finder I inspiration til, hvordan I på kreativ vis kan designe indbydelser til brylluppet og mange andre DIY-idéer.